210212: Bubble Projects har nu tilbudt mig udstillinger i både Paris, Amsterdam og Antwerpen. FEDT!
150212: Fra marts og 6 måneder frem udstiller jeg hos EDC i Hareskovby: http://www.edc.dk Så kig endelig forbi – se malerierne, husene og mød det venlige personale.
020212: Så skal der reklameres for 3 superdygtige kvinder – kunstnere på hvert deres felt:
- Anne-Mette Skovsgaard, fotograf med et iøjnefaldende talent for stemningsformidling! Bliv bjergtaget af skønheden på: www.lifebyamz.com
- Camilla Brem, reader og reacher – og min veninde gennem mange år. Camilla har længe arbejdet tæt sammen med bl.a. Susanne Bier (på filmen “Hævnen”, der fik en Oscar i 2011), Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen (med filmen “En kongelig affære”, der senere modtog 2 Sølvbjørne). Blot for at nævne nogle få af dem… Check it out: www.bremovitz.dk
- Puneh Hashemi, amatørkonditor med et magic touch! Bliv imponeret af Punehs kager (værker), og mærk mundvandet stige: www.puneh.dk
040112: Happy New Year! Så er min udstilling på Hilton skudt i gang via http://bubbleprojects.eu/ & en kort tekst om mit kunstneriske virke:
Tine Marie Lastein (1975). Danish expressive artist. Master of Communication and student from the Copenhagen art school, Spektrum.
“To me painting is a continuous exploration of colours, shapes and light. It is a fascinating universe to be part of, and an ongoing communication with imagination, senses and feelings. My artwork is the results of a rich and forceful inner life that has to be expressed! The themes are mostly about love, appreciation, contrasts, coexistence and thoughts of eternal life, often illustrated by infinite circles. Added a bit of humour and a lot of happiness.”
281111: Jeg er optaget i det hollandske agentur, Bubble Projects, der håndplukker sine kunstnere og arrangerer “exclusive selected art works” prominente steder i Europa. Heriblandt det 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport (kåret til “Bedste Hotel i Danmark” 2007-2011), hvor jeg udstiller i januar.
041111: Så har lokalavisen været forbi Atelier 40, og tro mig: Vi er alle betydeligt kønnere i virkeligheden!!! Ha ha ha.
091011:
051011: Billeder fra min cykeltur til og fra atelieret. Stærkt vanedannende og evig inspirationskilde…
020811: Inspireret af fællesskabet på Kunsthøjskolen i Holbæk får jeg nu arbejdsplads hos Atelier 40 i Værløse: www.atelier40.dk
110711: Hjemvendt efter sommerkursus på Kunsthøjskolen i Holbæk med undervisning af bl.a. Anne-Marie Ploug. Der skabes en særlig synergi, når forskellige kunstformer mødes – og professionelle kunstnere og glade amatører møder op med positivitet og engagement. En skøn oplevelse!
230311: Jeg er blevet tilbudt en 800 m2 stor soloudstilling ved åbningen af Villa Watt til efteråret, hvortil man søger, citat: ”ny dansk salgsbar kunst”. Nice!
130311: I februar fotograferede jeg Qi Gong-instruktør mm., Anna Torring til en ny brochure og hjemmeside. Besøg den og få meget mere at vide på: www.velvaere-indsigt.dk
![]() |
020211: Tre forskellige hold gæster har netop gennemgået mine malerier – og reaktionerne er identiske, nemlig ”HVOR ANDERLEDES” malerierne er i virkeligheden! Deres nuancer og intensitet; de er helt anderledes levende. Elektronisk upload yder desværre ikke malerierne retfærdighed, så kom og se dem live!
280111: Inde på Spektrum = 3 af mine nyeste malerier i det store, skønne 114 x 195 format.
051210: Så emmer det af julestemning under “Andet godt”! På skolen har jeg fået at vide, at mit talent for at lave collager er åbentlyst, at jeg her bryder konventionerne for billedkomposition, at det hele virker alligevel – og at jeg derfor skal lave flere! Også nogle der er knapt så hyggelige…
171010: Inspiration fra nærmiljøet
151010: Jesper Christiansen (professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, ridder af Dannebrogordenen og kunstneren bag ”Verdenskortet” i Frederik 8′s Palæ.) så i dag på mit arbejde og udtalte: ”Du er godt på vej!”. Han fandt mit modstridende farvevalg, penselstrøg og følelsesformidling “interessant“, og fortsatte: ”Der er kraft i det her og du har fat i noget. Mere af det! Det skal være så kraftfuldt, at det er sindssygt og holder dig vågen om natten!”
121010: I dag har jeg i egenskab af kunstmaler, fået mærkat på. På Spektrum betegnes jeg som ESPRESSIONISTISK KOLORIST – og “vældig lyrisk”.
111010: Love George Michael. Love this one.
070910: Speaking of passion…
Efter endnu en “hård og opslidende” dag på kilometervis af ujævne brosten og fem galleribesøg i høje hæle, sluttede min fredag med en TOTAL OPLEVELSE. Nemlig åbningen af ”Cake Copenhagen” i Studiestræde 24, Kbh. K.
Her forbavses jeg øjeblikkeligt af tøjforretningens gennemførte diner-og pinup koncept: I et butiksvindue står en gudesmuk, kvindelig dj iført pinup makeup og sort korset. Hun synger, vrikker og storcharmer alle tilstedeværende. I den glitrende bar, for dette er naturligvis ikke blot en butiksdisk, beværter fire unge kvinder os med cupcakes, lyserød champagne, knaldrøde trutmunde og krukkede blikke ad libitum. Her emmer af smag, sensualitet og pastelretro. I skøn forening. Barens superb kaffevarianter fremtrylles af en rutineret baristahånd; “Baristainden” er som det øvrige personale, iført en til formålet designet kjole, skabt i samarbejde med pinup star Bernie Dexter.
Prikken over i’et eller rettere den sødmefulde flødeskum, er i sagens natur ”Cake Copenhagen”s indehaver og iscenesætter, smækre Camilla Hjorth. Hun vimser energisk rundt med en lyserød “nussekvast”, griner højt og slår smut med øjnene i et væk – og et delikat outfit! Præcis som hun gør på sine pinup fotos på væggene. Her er ikke sparet på lækkerierne, og som min mand (det kære, rationelle salgschefsvæsen) formulerer det: ”Her oser af livsdrøm, hjerteblod og kvalitet. Man bliver helt berørt af det.” Vi er flere der havde en klump i halsen, for det her er passion!
300810: I dag er jeg startet på Kunstskolen Spektrum. Og dét her bliver fantastisk!
Skolen er privat, og indehaverne udvælger skolens elever på baggrund af motiverede ansøgninger & indsendte værker. Der er rift om pladserne: www.kunstskolenspektrum.dk
110710: FERNISERING.
Tak til alle fremmødte der trodsede de 32 grader i skyggen, og bidrog til en skøn og selskabelig eftermiddag!
Det var en stor oplevelse at vise malerierne frem og dele min kærlighed til at male med andre.
190510: Så har jeg fået maleundervisning for første gang; Et to dags kursus hos Nini Duncan i figurativ maling.
Resultatet ses i selvportrættet her.
| I øvrigt er det overraskende vanskeligt at fotografere malerierog gengive dem elektronisk. Malerierne taber en del farvespil og nuancer ved upload på hjemmesiden. |
|
030310: Nu er min hjemmeside i luften.
Dette er en begyndelse og jeg er spændt på, hvor det fører hen…
TAK til Lars og Jens

